Er dette digt færdigt?

Et ikke helt færdigt digt – tror jeg. Er det færdigt?

NB: Den endelige version kan nu læses på siden “De Der Digte” (se ovenfor) – digtet hedder stædigt “Nynaiv”.

Nynaiv

Ugeblade er dem vi ikke læser, når vi gør det.
Porno er det vi ser, når vi ikke gør det.
Sex er noget vi har, når vi har det.
Sex er også noget andre har, når vi ikke har det.
Frygt er det vi ser, når andre har det.
Frygt er det vi ikke ser, når vi selv har det.
Nogen gange er luften fuld af storm.
Nogen gange løber vandet ud til havet.
Nogen gange skulle man selv løbe ud til havet.
Nogen træer er grønnere om foråret end andre.
Sygdom er det, som alle rammes af.
Nogen gange kan man ikke forstå sine venner.
Nogen gange kan man ikke forstå sig selv.
Fjernsyn er det vi alle ser, når vi ikke gør det.
Gøre rent er noget vi alle skal.
Vi hører alle kun den musik, som er god.
Vi kan godt se splinten i den andens øje.
Lækker mad er det vi spiser, når vi ikke gør det.
Mad er det vi spiser, fordi vi er sultne.
Vold er det vi ikke ser, når vi ser det.
Ulykkesramte er dem vi ikke ser, når vi ser dem.
Medfølelse er det vi har, når vi ikke gør noget.
Hjælp er det vi giver, når vi får den.
Kærlighed er det vi ser, når vi ikke har det.

NB: Den endelige version kan nu læses på siden “De Der Digte” (se ovenfor) – digtet hedder stædigt “Nynaiv”.

Advertisements

7 kommentarer

  1. Afslutningsbemærkningerne i digtet med:

    “Medfølelse er det vi har, når vi ikke gør noget.
    Hjælp er det vi giver, når vi får den.
    Kærlighed er det vi ser, når vi ikke har det.”

    – er vildt fede!

    Så jeg vil ikke gøre mig til “dommer” — syns du selv der mangler noget – siden du spørger? 🙂

    Hilsner
    Lonni

  2. Ahh – måske lige et lille pip:

    “Hjælp er det vi giver når vi IKKE selv får den”

    Det syns jeg også kan passe..Fordi det ofte er sådan.

  3. Tak for kommentarerne. Ja – jeg er i tvivl om rytmen. Man kunne også sætte alle særninger der har sammen begyndelse efter hinanden – men det ville give noget helt andet. Derfor blandede jeg dem sammen for at give den der svingning mellem det helt naive og det mere underfundige…

    Men jeg tror den er der, efter at have læst det nogen gange.

    Mht. den ekstra sætning du forslår: Måske sandt nok, men jeg læser den positivt og digtet er ikke positivt 🙂

  4. ok – rytmen ka man sagtens gøre noget ved – ved feks en oplæsning. og det ifølge min mening ikke nødvendigt, at sætte alle sætninger, der har samme begyndelse, efter hinanden – det kan godt gi digtet et forudsigeligt præg..men mht ‘ikke’ i den næstsidste sætning – så forstod jeg den faktisk positivt; at vi hjælper når vi selv bliver hjulpet. Men egentlig finder jeg mit ‘ikke’ en kende negativt – fordi det sommetider gør direkte ondt på mig, at se hvordan folk løber rundt og serviserer, hjælper og i det hele taget gør alt muligt – ikke for at hjælpe, egentlig – men mere for at råbe de andre op: SÅ SE MIG DOG! DET ER MIG, DER VIL HJÆLPES!

    Sådan skulle min sætning forstås 🙂

    “Hjælp er det vi giver, når vi ikke selv får den”

    Kh
    Lonni

  5. Siden du spørger, synes jeg, at digtet ville virke mere levende, hvis du lavede liniernes rækkefølge om, sådan at de linier, der starter på samme måde ikke står lige under hinanden. Måske et forsøg værd?

  6. netop jo – så virker det ikke så forudsigeligt..det var egentlig også det jeg mente.

  7. Tak for jeres kommentarer – jeg tror jeg lader den ligge og ruge lidt 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: