Sommerferielæsning – part two

Det blev ikke kun romanlæsning i løbet af ferien. Et par digtsamlinger fandt også vej til kufferten (godt man har bil) – og disse skal da også lige have en omtale.

Les Murray, En helt almindelig regnbue, Gyldendal – På dansk ved Martin Leer: Den får ikke for lidt på bagsideteksten af denne digtsamling – “en af tidens vigtigste digtere”…”Australiens uofficielle nationaldigter”…”tilhørende en superliga af engelsksprogede digte” – er blot noget af det der siges om Les Murray. Ham måtte jeg tjekke ud.

En helt almindelig regnbue

Jeg skal ikke kune sige hvor stor Les Murray er – jeg har blot hørt navnet før. En helt almindelig regnbue er dog helt sikkert værd at læse. Samlingen består af digte fra Murrays debut i 1965 (The Ilex Tree) og helt frem til 1996 (Subhuman Redneck Poems), og giver et godt overblik over, hvad han har bedrevet gennem tiden. Murray er opvokset på en farm i Bunyah i Australien – og dette fornægter sig absolut ikke i hans digte. Her er masser af kvæg, farmere, heste, kænguruer, natur og afgrøder – hør fx hvordan en bønneplante kan beskrives (udpluk af digtet Hestebønneprædiken):

Bønnestager i brise er en slap kirkeprocession/uden tro, som siger “syndet mod os” i samklang,/rekrutter i ny myntegrøn luftvåbensuniform, med opknappede/blade…bønner med knoer eller en enkelt bule, småbitte delfiner der dier,/bønner så stive som forelæsninger, udstrakte som velsignede/fingre…som skabeloner for underfundigt brede grin, som unikt indfangede/udtryk/som spiselige betydninger…

Det er da stort synes jeg. Jeg faldt pladask for titeldigtet En helt almindelig regnbue, men vil ikke bringe det i uddrag (må man egentlig publicere hele digte, hvis man har litteraturhenvisning med?). Under alle omstændigheder – hvis du falder over Murray – så tjek ham ud. Personligt skal jeg i hvert fald have anskaffet Subhuman redneck Poems.

Steb Kaalø, Sandet på stranden, Gyldendal: Personligt er jeg kun bekendt med tre digtsamlinger fra Kaaløs hånd; Med hud og hår, variationer og denne her, som er fra 2003. Han har dog udgivet en lang række digtsamlinger, noveller, romaner og skuespil.

Sandet på stranden

Sandet på stranden består mestendels af relativt korte digte, der på indtagene vis, beskriver ganske dagligdags hændelser eller iagtagelser. Hør fx digtet Citron (og nu håber jeg sku ikke jeg får et sagsanlæg på halsen ved at bringe det!

Kanariefugl kardinal-kalot/lysende sammenpresset halvmåne/Kødet flammende ud/sorte myrer   fisken spist

Man kan jo se fisk, citron og kaviar for sig – ja sågar Kaalø ved sit måltid. Der behøver ikke siges mere. Jeg synes digtene generelt er udmærkede, men de er nok en tand for “lette” til min smag. Jeg kan bruge mere dybde og eftertænksomhed, provokation osv. Men det er absolut en smagssag – så smag endelig på Kaalø og tag en slapper.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: