Selvkritik og begrænsningens kunst

Lad mig sige det med det samme; Digtsamlingen Solkælderen har ikke meget at byde på ud over et ganske pænt forsidebillede, som i øvrigt er udført af forfatteren selv. Samlingen er et godt eksempel på det, man kunne kalde dagbogsskriveri, der burde være forblevet i skrivebordsskuffen – eller i det mindste kun burde omdeles til familie og nære venner. Hvad offentligheden skal med disse digte, kan jeg virkelig ikke se.

Læs hele min seneste anmeldelse på MetrOrd.

 

 

PS: Som det kan ses af nedenstående indlæg får jeg skam også selv kritik 🙂

Reklamer

2 kommentarer

  1. Fantastisk morsom og yderst velskrevet anmeldelse!

  2. Thanks Digta – det lader til læserne kan lide den. Gad vide om det er sådan en slags Bukdahl effekt – når der brokkes, så bliver det sjovere at læse 🙂

    (jeg elsker i hvert fald at læse Bukdahl anmeldelser)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: