Poesi/tekster: Tre søde sange

***

Solen er så rød

Solen er så rød mor
og livet er så kort
nu er solen død mor
den visner stille bort
natten er derude mor
den dækker vores sind
kom her og hold den ude mor
den tvinger sig herind

Hvorfor blir’ det nat mor
med kold og bitter død
kom og tag min hånd mor
den fryser i dit skød
varer det mon længe mor
du svarer mig så kort
jeg blir’ en smule bange mor
du trykker alt for hårdt

***

I en kælder sort som kul

I en kælder sort som kul
alle dybest nede
lå et lille fangehul
der var en til stede
gik man nu af trappen ned
lugten lidt i næsen sved
dryp der kom fra vandet
og så meget andet

Når man ind i hullet så
lå en nøgen pige
kroppen den var lidt på skrå
armene var lige
lænket fast til murene
boret ind i fugerne
kæden den var lille
pigen hun var stille

Der er næsten buldermørkt
du kan lige ane
hvordan der er noget tørt
nedad pigens arme
midt i månenattens lys
får du dig et lille gys
pludsligt stirrer pigen
så du taber kniven

***

lul lul rokken går

Du kan sagtens se det selv
i helt forblæste skyer
savner du et lille skælv
i næsten tomme byer
lul lul natten går
i de stille gader
mødes vi hvor smerten står
og sukker stille glæder

Når du vandrer ensomt rundt
så vil du gerne mærke
når du hånden bider stumt
at du er ej den stærke
lul lul skrækken flår
i de varme klæder
og jo mere armen slår
des mere benet spreder

Du har intet ansigt på
det hjælper når jeg tænker
du har ingen trusser på
jeg smider dine lænker
lul lul stokken hård
du kan intet sige
øjne der i hodet står
min kære lille pige

Advertisements

6 kommentarer

  1. Tankevækkende gendigtninger!
    Den første og den sidste sang har altid været nogle af mine yndlingssange lige fra jeg var barn. Noget sindsoprivende at se dem her i dine fortolkninger! Meget effektivt dog, og rigtig god idé, som du virkelig har ramt på kornet.

  2. GYS!!!!

  3. Lige noget for mig 😀

  4. Wow, overraskende. Sådan krybende ubehagelige henimod det rå og brutale i afslutningerne. Puha. Har sunget Solen Er Så Rød Mor tit for min datter, da hun var lille – mærket angsten (både hendes og min) i melodi og ord, mens jeg har sunget – og her snupper du så lige den, angsten, og skubber os skrigende ud, helt ud, over afgrunden… puha.
    Pissegode, alle tre 🙂

  5. Sikke dog noget gys. Må prøve at synge dem for børn og se, hvad der sker 🙂

  6. Tak for kommenterne!

    ja det er nogle barske løjer – jeg tænkte på at kalde dem for GOTH-digte, hø hø 🙂

    Digta: tak for det – ideen er dog vist brugt før

    Harning: se kan man nu der! – er du til sådan noget 🙂

    Withering: jeg har også altid synes at Solen er så rød mor, er en uhyggelig sang – også med originalteksten. Underligt at den betegnes som en børnesang.

    Space: ha ha…måske du skulle lade være med det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: