Sørme nok om man så ikke lige ganske officielt og med stempel og det hele, har skiftet navn! Overraskende nok tog det ikke det kommunale sønderjydske bureaukrati mere end en lille uge, og så var den sag på plads.
Jeg har spekuleret længe på det her med navneskifte. Grunden til at det blev nu er, at vi venter barn til februar og så kan vi jo ligesågodt have det samme navn alle tre. Først søgte jeg om at komme til at hedde Brian Storm (og så enten Petersen eller Ørnbøl som mellemnavn) – men det måtte man sørme ikke, fordi der kun er omkring 200 i DK der hedder det.
Jeg forstår ikke helt det der med at man ikke må bruge sjældne navne, men gerne alle mulige andre?
Enden af det hele blev, at jeg nu har taget min kærestes efternavn, mens mit eget efternavn er blevet til et mellemnavn. Det betyder at jeg fra nu af og til tidens fylde, skal hidkaldes ved navnet Brian Petersen Ørnbøl – eller som jeg vælger at bruge det – Brian P. Ørnbøl. I første omgang vil jeg nok bruge Brian P. Ørnbøl i de sammenhænge, hvor der udkommer noget fra mig på skrift, mens jeg fortsætter med at bruge Brian Storm, når det foregår på nettet. Men på sigt stopper jeg nok helt med at bruge Brian Storm.
Hvad gør I andre egentligt mht. kunstnernavne, alias, pseudonymer? Bruger I dem – og I så fald, hvilke tanker har I gjort jer om dette?
Filed under: forfatter, Navn | Tagged: alias, forfatter, Navn, navneskift, pseudonym |
∞ Storm Poetry ∞ 
Det er da et sejt navn: Brian P. Ørnbøl! 🙂
Engang kaldte jeg mig Lonni Vicuna Krause – det var der mange der ikke forstod – først da jeg fortalte dem at en vicuna er en lille lådden (spyttende) lama – så fes den ind! 😉
Nu holder jeg mig til Lonni Krause sålænge der ikke er noget bindende kunstnerisk over mine forehavender og hvis der nogensinde bliver – så stopper min fantasi ved Lonni Krause-navnet, for jeg aner ikke om Susan eller Kastrine ville klæde/hjælpe mig mest?
ØH det er egentlig et mere omfattende spørgsmål end som så…
Til den ene side
Selv er jeg jo fra start “begavet” med et sjældent efternavn og at være en Harning ligger så naturligt for mig at jeg ikke kunne forestille mig andet – det er hvem jeg er! derimod brød jeg mig aldrig om specielt om mit fornavn da jeg var barn var det sådan noget som kun voksne med fodrette sko og lilla ble på hovedet hed i sverige og i danmark var der ingen der kunne udtale det ordentligt – så jeg overvejede at skifte navn når jeg fyldte atten men måtte erkende at også det var en del af hvem jeg var og at skifte navn derfor virkede som at gå ind i en rolle. (dog bruger jeg det kun hvis jeg er nødt til det).
Jeg mener dertil at det ikke er navnet der gør kunstneren, men kunstneren der gør navnet – j.f. fx H.C.Andersen.
Til den anden side
Det er vel afhængigt af til hvad og hvorfor, fx kan jeg godt se fordelene i alt bruge aliaser i flere sammenhænge – såvel på nettet som ved udgivelse af bøger……….
Men i bund og grund – det må vel være op til den enkelte (i dette tilfælde dig) hvad du føler dig bedst tilpas med 😀
@Lonni – en lille lådden spyttende lama, er bare for godt ! Det må du altså tage op til overvejelse igen 😀
Hey
Lonni: glad you like it 🙂 Jeg synes da vicuna lyder sejt! – til gengæld indeholder navnet Kastrine nogle ret – skal vi sige – beskærende undertoner hø hø…(eller ville du have skrevet Katrine?)
harning: det er naturligvis ikke navnet der gør det – men jeg mener dog at noget kan være nemmere at huske end andet. Fx er Brian Petersen jo ikke det mest iøjnefaldende (og så findes der jo sikkert 100.000 med det navn i DK). Altså kan man selv hjælpe tingene lidt på vej med et fængende navn tror jeg (H.C. Andersen har vist også skrevet under pseudonym i begyndelsen). Harning er jo netop et godt navn man husker – ligesom Boel i øvrigt 🙂
Jeg er døbt med fire navne. På en måde var det meget smart, for jeg kunne sætte dem sammen som jeg ville. Jeg har altid ment at Drejer skulle være mit forfatternavn. Så kunne jeg i mange andre sammenhænge bruge Andersen. Problemet opstod, når jeg gang på gang ikke kunne huske hvilket navn jeg brugte hvor. Når jeg stod og skulle skrive mig ind til yoga-time, så kunne jeg ikke huske om jeg skulle skrive Drejer eller Andersen. Det udviklede sig altså til en identitetskrise – hvem var jeg?
Derfor skiftede jeg navn for 1½ år siden, så jeg kun hedder Jens Drejer. Nu er jeg ikke længere i tvivl om hvem jeg er! 😀
Men jeg kan ikke forstå, at du ikke må hedde Storm! Selv om der er under 200 mennesker i Danmark som hedder Storm, så burde det ikke være et problem, da det i forvejen er/var dit mellemnavn! Samtidig kan du jo bruge det samme argument som mig, at der er mange som slet ikke ved at du hedder andet end Storm. Det tæller faktisk også i følge den nye navnelov.
Jeg synes det lyder lidt mærkeligt, men på den anden side skal jeg ikke gøre mig klog på dansk lovgivning.
Hej,
jeg synes, det er sejt at hedde Ørnbøl med mindre man boer i England eller USA.
hilsen Ørnbøl-grenen i Viborg