Digt: Atacama

Atacama
Poem noir

Det er det tungt regnende overtøj
på strøget derud af gaden
Bilernes horn
med kølergitter mod bagsmæk
bag lyskegleskær
                  antiluftskytsguide
                  i kø på ydre ringvej

Det er de sitrende stålsatte kabler
i vejret op af armen ind i øret
Glassets flimren
i briller og ruder og ismanchet
bag bagsidespejle
                 Kikkerthistorie
                 Langmodigt og drevent

Det er ”hvem ved hvad det er”
på læberne og hændernes
Følsomme puls
                 blå pulsering
                 stille og sænket dvale

Advertisements

4 kommentarer

  1. Det er meget stemningsfuldt. Jeg kan godt lide de med kursiv skrevne sætninger, de lægger pauser ind i digtet, eftertanke ja.

  2. Tak for det – især det der med “eftertanke” – det kan lide at høre 🙂

  3. Jeg husker en videoinstallation jeg så på Aros engang.
    Det tændte ord som “globus” og blåskærmet eros”

    Dit digt tænder også ord. Og billeder. Det er rigtig, rigtig…. tankevækkende.

  4. Somehow i missed the point. Probably lost in translation 🙂 Anyway … nice blog to visit.

    cheers, Walesa.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: