Fjæsbog dræber blogsene…

…det har jeg i hvert fald på fornemmelsen. Jeg tror langt den meste dagligdags online-kommunikation er blevet overtaget af facebook, mens diverse blogs – herunder min – får færre og færre læsere. Facebook er jo ikke bare venneopdateringer og deslige. Rigtigt mange – inklusive mig selv – har grupper på Facebook, som omhandler de samme ting, som ellers hidtil kun har været at læse på blogsene.

Som konsekvens har jeg valgt at nedlægge min blog inden for overskuelig fremtid – jeg ved dog ikke helt præcist hvornår det bliver. I stedet for vil jeg lave en mere traditionel hjemmeside, hvor diverse faktuelle ting om mig og mine udgivelser, kan læses. Kombineret med min gruppe på Facebook, tror jeg det er den bedste løsning for mig.

Så snart jeg har en hjemmeside oppe at køre, vil jeg naturligvis linke til den her og der og allevegne, samt skrive en mere proper afskedssalut for bloggen 🙂

Reklamer

11 kommentarer

  1. Det er lidt en skam, synes jeg. Jeg er stadig i syv sind med hensyn til Facebook, men jeg føler faktisk, at jeg efterhånden går glip af noget. Der sker jo intet på folks blogs mere. Det er en skam, at man er nødt til at melde sig ind i FB for at kunne følge med i, hvad folk (læs: forfatterne) går og laver. Bloggen er mere fri og åben.

  2. […] 6. marts 2009 af Kirsten Nørgaard Sker det hele på Facebook nu? […]

  3. Jeg må også bare beklage, at FB tilsyneladende skal overtage bloggenes liv.
    FB er bare ikke det samme. Slet, slet ikke, synes jeg.
    Men jeg forstår dig. Og vil følge med i din færden…nu på FB. Suk.

  4. BLOGS RULE!!!!!

    Nu har jeg lavet en FB-profil – for ikke at gå glip af noget, selvfølgelig, men så kan jeg jo protestere mildt indefra 😉 hæ..hæ…

    Jeg er dybt paranoid med hensyn til sikkerhed, spam, virusser og den slags, og jeg synes, det er underligt, hvordan noget der burde åbne verdener kan føles så snærende…

  5. Af nøjagtig samme årsag, altså ingen læsere, ligger min blog stille nu. Jeg regner også med at den afgår ved døden inden for overskuelig tid. Det er simpelthen så ærgerligt, at FB har overtaget. Der er trods alt meget begrænsede muligheder for at udøve sin skrivetrang derinde, man kan jo ikke skrive noter og lign., så det bliver lige så fyldestgørende som blogindlæg. Øv øv øv. Anyways, det ER ude af vores hænder. Måske gør jeg som dig, opretter en gruppe på FB (når det nu ikke kan være anderledes) og laver en alm. hjemmeside ved siden af.
    I hvert fald held og lykke med hjemmesiden – der forhåbentlig bliver opdateret TIT 🙂

  6. Jeg synes FB er kedeligt.
    En gang blogger altid blogger!

  7. Det må kunne lade sig gøre at lave en hjemmeside, hvor der også er en form for debat-forum, ligesom man kan have en nyhedsdel. På den måde får man det meste af det, som bloggen kan, med på sin hjemmeside. Jeg forestiller mig noget i den retning. At en ny form for online-kommunikation “tager magten” er vel bare sådan som det er i dag. FB skal også nok få sin afløser på et tidspunkt. Det jeg synes er overraskende er, at hjemmesiden faktisk har vist sig at være en holdbar løsning…

  8. FB har jo ikke taget “magten”. Men lidt af det som nogle før brugte bloggen til, bruger de måske Facebook til i dag. Altså social hyggenygge og offentlige dagbogsskriverier. Jeg tror ikke, at man skal være “forskrækket” over, at poesiblogs har få læsere. Tværtimod mener jeg, at det giver et meget realistisk billede af, hvor mange her i landet, der egentlig interesserer sig for poesi – ikke af, hvor mange der interesserer sig for eksempelvis blogs om politik eller miljø. Det er ikke blogformen, der er problemet. Det er poesien, der er smal.

  9. Jeg har faktisk læsere på min blog – ikke mange, men de er der. Egentlig er jeg overrasket over, at der overhovedet er læsere til poesi-blogs.
    Jeg anser min blog for at være en slags hjemmeside, som er interaktiv, og det fungerer fint. Man skal bare ikke kigge på statistikker.

    Jeg synes, din blog har fungeret fint også som hjemmeside, Brian – men jeg glæder mig til at se hjemmeside 🙂

  10. din nye “hjemmeside” skulle der naturligvis stå 😉

  11. […] Sker det hele på Facebook nu? […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: