Anmeldelse og mere omtale

Så er den første anmeldelse af Himmelhotellerne på banen. Det er litteratur- og kunsttisskriftet Sentura v. Tina Charlotte Møller, der har kastet sig over bogen. Hun er noget skeptisk i begyndelsen, men falder for både bog og illustrationer i sidste ende.

Læs anmeldelsen her: Sentura – anmeldelse af Himmelhotellerne

Der er også dukket lidt yderligere presseomtale op. Den lokale avis, Budstikken Sønderborg, har netop bragt pressemeddelelsen. Jeg har “klippet” artiklen ud – men man burde kunne læse den.

Læs pressemeddelelsen her: Budstikken Sønderborg – Himmelhotellerne

…og nu skal jeg altså snart have taget nye pressebilleder 🙂

Det er nu sjovt med de anmeldelser

Mange af mine faste læsere her på bloggen, har sikkert allerede stiftet bekendtskab med de to anmeldelser af Barberbladshologrammer, jeg nedenfor refererer til. Grunden til at jeg igen trækker disse to sager frem er, at jeg synes jeg vil stille dem lidt mere “kontant” op over for hinanden.

Det interessante ved anmeldelserne er, at de er så himmelråbende forskellige. Der er så grundlæggende en uenighed om, hvordan min bog skal vurderes, at det skriger til himmelen. Hvis man skal sige det helt firkantet, fortæller de to eksempler med al tydelighed, hvordan enhver anmeldelse er en absolut subjektiv tilgang til et værk – med mindre anmelderen da rider med på en anmelderstrøm, hvilket jeg kan sige med sikkerhed, ikke er tilfældet her.

Prøv at læse begge to og så tænk over, hvordan det kan lade sig gøre, at samme værk kan vureres så fuldstændigt forskelligt. Spændende egentlig – ik?

Kulturkappelet (den gode):

Når man får serveret nyt og ukendt mad, danner man sig i det sekund, hvor gaflen rammer tungen, en ide om, hvorvidt det vil blive en behagelig oplevelse at stifte bekendtskab med det nye. Vil det være salt, sødt eller bittert? Vil det efterlade en underlig smag i munden? Og vigtigst… vil man have lyst til at møde dette nye en anden gang? Det er i store træk på samme måde ved mødet med en digtsamling fra en debutant. Så det er med nysgerrighed og forventninger, at bogen betragtes og studeres. Forsiden er blodrød og dækket af et hønsenet, som bølger og er forvrænget. Midt på står titlen Barberbladshologrammer med hvide lysende bogstaver efterfulgt af det nye navn, som vi forhåbentlig ikke har set for første og sidste gang! Læs resten

Anmeldelser på ‘I overfladen’

Via Silvestris blog, er jeg blevet opmærksom på yderligere to anmeldelser af Sci-fi antologien ‘I overfladen – lige under overfladen 2’ (jeg har skrevet om en anden anmeldese her). Jeg vil her citere hvad der siges om min novelle, så kan interesserede læse videre via nedenstående links.

Første anmeldelse kan læses i sin fulde længde på ESSEF-bloggen. Her skrives bl.a. om min novelle:

…En anderledes novelle om Metropolis, uden dikkedarer og det store svung, men med en fin stemning, og en intens og perfekt afslutning.

Anden anmeldelse kan læses på Interstellar-bloggen. Her siges der følgende:

Selvom man kan diskutere hvor god slutningen er i Brian P. Ørnbøls Stendrømme, var det en novelle jeg blev yderst grebet af fra start til slut.

Dejlige ord – og dejligt at være en af dem, der bliver trukket frem. Men åbenbart stor uenighed om, hvorvidt slutningen på min novelle er god eller dårlig 🙂

Litteratursiden.dk anbefaler…

Bibliotekar Jette S. F. Holst har på litteratursiden.dk skrevet en anbefaling af den nys udkomne sci-fi antologi ‘I overfladen – lige under overfladen 2’. Her fremhæves bl.a. novellerne af H. H. Løyches (I min faders hus), Patrick leis’ (Infektion), Gudrun Østergaard (Den grønne jakke) og ikke mindst Kenneth Krabats fede novelle (Historiens korte arm).

…og så lidt blær. Holst skriver nemlig desuden:

Af de nye forfattere kan jeg bl.a. fremhæve Brian P. Ørnbøl og novellen ’Stendrømme’ om kvinden, som bor i byen, der tilsyneladende fortsætter uendeligt. Hun drømmer om at komme ud af byen, og en dag tager hun af sted. Men det viser sig at blive en meget lang rejse.

Det er jo herligt sådan at blive trukket frem 🙂

Hjemvendt fra ferie til denne anmeldelse!

Hvordan gør man en forfatter glad i låget? Tja – der er jo sikkert mange muligheder, men én af disse må være at få en anmeldelse, som den jeg netop har modtaget på Barberbladshologrammer efter en veludført ferie i Altenau (Harzen).

Hele anmeldelsen kan læses på Kulturkapellets hjemmeside. Her følger et par citater:

…Af og til spytter digtene næsten på verden, for derefter at blot at trække på skulderen over sin handling, men dette medvirker blot, at digtene kommer helt ind under huden på læseren. Selvom man ikke kender Brian Ørnbøl, så føler man et meget stærkt bånd mellem afsender og modtager. Der er nærvær og personlighed i digtene…

Det er i høj grad det fantastiske sprog, som bærer digtene. Ørnbøl har en fantastisk evne til at vride sproget og forme det, så det udtrykker noget helt præcist. Han leger med ordene, og som læser føler man sig inddraget og fanget i spillet mellem sproget og Ørnbøl…

Det er knivskarpt og fyldt med dybde, som leger med læseren…

Tine Schytte, Kulturkapellet

Selvudgivelser er ikke god litteratur!

Efter indtil nu kun at have fået positiv feedback på Barberbladshologrammer, har Visir-anmelder Lasse Juhl Nielsen nu kastet sig over samlingen med en noget vrissen anmeldelse, som kan læses her.  I vurderingen af samlingen vælger jeg naturligvis derfor at støtte mig til lektørudtalelsen, der trods alt er skrevet af en professionel.

Overskriften lyder “Klichéernes Kravlegård” og indledes med en absolut, topmålt klichéagtig tilgang til selvudgivelser. Om overskriften derfor refererer til indholdet i Barberbladshologrammer, eller til anmelderens holdning til selvudgiverlitteratur, skal jeg ikke gøre mig klog på 🙂

Oplysningen om at bogen er en selvudgivelse ”i samarbejde med forlaget Darklights” får alle anmelderens alarmklokker til at ringe. Tanken om at et forlag ikke skal leve af udgivelsen af de bedste bøger…skaber en forventning om, at bogen ikke kvalitetsmæssigt formår at slippe gennem nåleøjet hos et rigtigt forlag…

Barberbladshologrammer er i øvrigt ikke en selvudgivelse i traditionel forstand. Udgivelsen er en fifty/fifty aftale med forlaget – også på det økonomiske plan. Derfor står der “I samarbejde med forlaget Darklights” på forsiden, og ikke blot forlagsnavnet. Darklights var villige til at gøre dette, fordi de mente samlingen var det værd kvalitetsmæssigt. I øvrigt tjener Darklights stort set ingenting, hvis ikke deres bøger sælger. De udgiver med andre ord ikke hvad som helst.

Efter at Lasse Juhl Nielsen har fået nævnt ordet “kliché” i sin anmeldese en række gange, konstateres det endvidere, at samlingen er fyldt med ord, som – ja som ikke kan siges at være klichéer:

Kendetegnende for en del af digtningen er en søgen efter flotte ord med poetisk potentiale (se bare på titlen), hvilket sjældent har den ønskede effekt – digtene bliver tværtimod unødigt svært tilgængelige. Han drysser ord som tempuståger, møbelmoneter, kloroformfilosofi, ekstraterrestrial og ja, Barberbladshologrammer ud over digtene.

Nok om det. Anmeldelsen er skam udmærket skrevet, men jeg synes nok at glasset er halvt tomt – og ikke halvt fuldt.

En læserkommentar til Barberbladshologrammer

Jeg modtog per mail følgende korte kommentar fra en læser af min digtsamling. Det luner jo en jyde (heraf udtrykket “en lun jyde”). Så kan det nok ikke siges kortere:

Kære Brian. Har læst i din bog – det er supergodt. Og også dejligt væmmeligt ind imellem.

Det ser i øvrigt ud til at bloggosfæren er ved at gå i feriemode – og således vil det formentligt også være her. Dvs. lidt færre poster i en periode.

God sommer!