Interview i Jyske Vestkysten

Jyske Vestkysten interviewede mig for nyligt i forbindelse med udgivelsen af min novellesamling, Himmelhotellerne.

Du kan læse interviewet her: Jyske Vestkysten – Interview

Foromtale på Himmelhotellerne

Der findes forskellige muligheder online, for at generere noget synlighed og omtale på hvad end man nu sidder og beskæftiger sig med. Der kræves naturligvis at man har noget relevant/interessant at fortælle – og at man ligedes får dette fortalt på en ordentlig måde. Fx er det en dårlig ide, at skrive en tekst, der er en decideret reklame og som roser dit produkt i skyhøje vedninger. En sober tekst har gode muligheder for at blive publiceret rundt omkring.

Jeg har benyttet mig af disse muligheder til at kreere noget foromtale på min kommende bog, Himmelhotellerne. P.t. har det resulteret i omtaler følgende steder:

UPDATE 23/2: Landet Rundt

UPDATE 20/2: Jyllands Forfattere – se under Sidste nyt

Publicer

Flix

Presswire

Pressbox

Herald – se under borgerjournalistik

Der findes i øvrigt et hav af steder man kan publicere sine artikler/pressemeddelelser på fx engelsk og tysk – hvis det skulle være relevant for nogen 🙂

Nyhedsbrev fra Forlaget DarkLights

hoved_forsiden

Du kan nu læse seneste nyhedsbrev fra Forlaget DarkLights online. Følg linket her, og læs bl.a. om min nye bog, Himmelhotellerne: Nyhedsbrev Forlaget DarkLights.

Udgivelsesdato fastsat

forside-himmelhotellerne-thumbSå er det omsider lykkedes at få fastsat en dato for udgivelsen af Himmelhotellerne. Det bliver den 27. marts – og alle bedes på dagen, eller allerede nu – drøne ned i deres lokale boghandel og bestille et eksemplar 🙂

Afsløring af omslag til Himmelhotellerne

forside-himmelhotellerneYep – så er det kommet så vidt, at jeg kan afsløre omslaget til min novellesamling, Himmelhotellerne, der udkommer engang i februar (så snart jeg en dato, skriver jeg det naturligvis her).

Sammenligner man med omslaget til min digtsamling, er dette omslag langt enklere i opbygningen. Tegningen på forsiden er lavet af Christian Yssing, der også står bag de illustrationer, der er i bogen – ni i alt. Omslaget er ellers layoutet af forlaget DarkLights, som udgiver bogen.

 

Vild Med Ord – et Poetklub Århus projekt

vildmedord_logofrontSnart vil de århusianske gader og stræder – samt barer, cafeer, husmure, containere, kælderskakte, indkøbsvogne, haller, huse, hestevogne og høje træer – udgyde bevingede ord fra alverdens danske poeter. Poetklub Århus har i samarbejde med en række aktører stablet projektet Vild Med Ord på benene og det hele ryger i luften fra den 6.-15. marts 2009. Hvis du altså ikke allerede har booket din kalender med alskens børnefødselsdage, skiferier og andet overvurderet gejl, så sæt kryds i kalenderen. Læs mere på Poetklub Århus’ hjemmeside – og følg med på vildmedord.dk.

Vi ses alle!

Det er nu sjovt med de anmeldelser

Mange af mine faste læsere her på bloggen, har sikkert allerede stiftet bekendtskab med de to anmeldelser af Barberbladshologrammer, jeg nedenfor refererer til. Grunden til at jeg igen trækker disse to sager frem er, at jeg synes jeg vil stille dem lidt mere “kontant” op over for hinanden.

Det interessante ved anmeldelserne er, at de er så himmelråbende forskellige. Der er så grundlæggende en uenighed om, hvordan min bog skal vurderes, at det skriger til himmelen. Hvis man skal sige det helt firkantet, fortæller de to eksempler med al tydelighed, hvordan enhver anmeldelse er en absolut subjektiv tilgang til et værk – med mindre anmelderen da rider med på en anmelderstrøm, hvilket jeg kan sige med sikkerhed, ikke er tilfældet her.

Prøv at læse begge to og så tænk over, hvordan det kan lade sig gøre, at samme værk kan vureres så fuldstændigt forskelligt. Spændende egentlig – ik?

Kulturkappelet (den gode):

Når man får serveret nyt og ukendt mad, danner man sig i det sekund, hvor gaflen rammer tungen, en ide om, hvorvidt det vil blive en behagelig oplevelse at stifte bekendtskab med det nye. Vil det være salt, sødt eller bittert? Vil det efterlade en underlig smag i munden? Og vigtigst… vil man have lyst til at møde dette nye en anden gang? Det er i store træk på samme måde ved mødet med en digtsamling fra en debutant. Så det er med nysgerrighed og forventninger, at bogen betragtes og studeres. Forsiden er blodrød og dækket af et hønsenet, som bølger og er forvrænget. Midt på står titlen Barberbladshologrammer med hvide lysende bogstaver efterfulgt af det nye navn, som vi forhåbentlig ikke har set for første og sidste gang! Læs resten