Nyhedsbrev fra Forlaget DarkLights

hoved_forsiden

Du kan nu læse seneste nyhedsbrev fra Forlaget DarkLights online. Følg linket her, og læs bl.a. om min nye bog, Himmelhotellerne: Nyhedsbrev Forlaget DarkLights.

Udgivelsesdato fastsat

forside-himmelhotellerne-thumbSå er det omsider lykkedes at få fastsat en dato for udgivelsen af Himmelhotellerne. Det bliver den 27. marts – og alle bedes på dagen, eller allerede nu – drøne ned i deres lokale boghandel og bestille et eksemplar 🙂

Bibliotekerne fortsætter indkøb

omslag-forsideHele 32 biblioteker har nu indkøbt min digtsamling, Barberbladshologrammer. Det er vidst nok ganske udmærket af en debut – og så endda en digtsamling. De seneste indkøb er fra Sønderborg Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus. De har købt samlingen for ganske nyligt, så selvom det er næsten et år siden samlingen udkom, købes der altså endnu. Ganske rart at vide synes jeg.

Der er nok ingen tvivl om, at det er lektørudtalelsen, der er en væsentlig årsag til at bibliotekerne gider beskæftige sig med min bog. Den kan du læse her.

Du kan se hvilke biblioteker, der har samlingen her.

Omtale på hidtil ukendt blog

Det er jo så dejligt, når man pludseligt finder sig selv omtalt i positive vendninger – og da især, hvis det er af en person man ikke kender. Noget af det sjove ved wordpress er, at man kan se en masse statistikker og tal for besøgende. Ligesom man kan se hvor de besøgende har klikket sig ind fra og hvad hvilke indlæg de læser.

Sidste dag var der pludseligt et sådant link, som viser, at nogen har linket til mig på deres blog. Det viste sig at det var en vis Jacob Lorenzen, som var faldet over tidskriftet 12linjer – som jeg i sin tid medvirkede i. Det skrev han så lidt om på sin blog – og pyntede således samtidigt både på min dag og mit ego 🙂

Læs Jacobs indlæg her.

Børnerim: Pigen der sang en sang

Pigen der sang en sang

I byen på landet,
i huset, ved søen,
i dalen, ved skoven,
på marken, engang

Der sad der en pige
i stuen, ved gangen,
på stolen, ved bordet,
og sang på en sang

Og sangen var skrevet
i bogen, i hånden,
på pigen, i stolen,
i stue, ved gang

I byen på landet,
i huset, ved søen,
i dalen, ved skoven,
på marken engang

Afsløring af omslag til Himmelhotellerne

forside-himmelhotellerneYep – så er det kommet så vidt, at jeg kan afsløre omslaget til min novellesamling, Himmelhotellerne, der udkommer engang i februar (så snart jeg en dato, skriver jeg det naturligvis her).

Sammenligner man med omslaget til min digtsamling, er dette omslag langt enklere i opbygningen. Tegningen på forsiden er lavet af Christian Yssing, der også står bag de illustrationer, der er i bogen – ni i alt. Omslaget er ellers layoutet af forlaget DarkLights, som udgiver bogen.

 

Himmelhotellerne forsinket

Af forskellige og helt uforskyldte årsager, er udgivelsen af min novellesamling, Himmelhotellerne, blevet en teeny weeny smule forsinket. Det betyder at udgivelsen er rykket til engang i februar. Hvornår det præcist bliver, ved jeg ikke endnu, men hovedsagen er jo at den kommer. Inden længe vil jeg i første omgang kunne præsentere omslaget her på bloggen som en lille teaser inden udgivelsen.

Hmmm – kategorina delen er åbenbart i udu lige nu, så de kommer på senere 🙂