Anmeldelse og mere omtale

Så er den første anmeldelse af Himmelhotellerne på banen. Det er litteratur- og kunsttisskriftet Sentura v. Tina Charlotte Møller, der har kastet sig over bogen. Hun er noget skeptisk i begyndelsen, men falder for både bog og illustrationer i sidste ende.

Læs anmeldelsen her: Sentura – anmeldelse af Himmelhotellerne

Der er også dukket lidt yderligere presseomtale op. Den lokale avis, Budstikken Sønderborg, har netop bragt pressemeddelelsen. Jeg har “klippet” artiklen ud – men man burde kunne læse den.

Læs pressemeddelelsen her: Budstikken Sønderborg – Himmelhotellerne

…og nu skal jeg altså snart have taget nye pressebilleder 🙂

Hjemvendt fra ferie til denne anmeldelse!

Hvordan gør man en forfatter glad i låget? Tja – der er jo sikkert mange muligheder, men én af disse må være at få en anmeldelse, som den jeg netop har modtaget på Barberbladshologrammer efter en veludført ferie i Altenau (Harzen).

Hele anmeldelsen kan læses på Kulturkapellets hjemmeside. Her følger et par citater:

…Af og til spytter digtene næsten på verden, for derefter at blot at trække på skulderen over sin handling, men dette medvirker blot, at digtene kommer helt ind under huden på læseren. Selvom man ikke kender Brian Ørnbøl, så føler man et meget stærkt bånd mellem afsender og modtager. Der er nærvær og personlighed i digtene…

Det er i høj grad det fantastiske sprog, som bærer digtene. Ørnbøl har en fantastisk evne til at vride sproget og forme det, så det udtrykker noget helt præcist. Han leger med ordene, og som læser føler man sig inddraget og fanget i spillet mellem sproget og Ørnbøl…

Det er knivskarpt og fyldt med dybde, som leger med læseren…

Tine Schytte, Kulturkapellet

Øv og ahhhh

JelneSå drøner man ellers ned til den lokale bogfixer for at hente årets debutantprisvinders bog, Jelne – skrevet af Henriette E. Møller og mon den så ikke liiiige er udsolgt, eller de kan faktisk ikke rigtig finde ud af det, eller var det nu den sidste, eller jeg så den lige for lidt siden, eller hvad var det nu hun hed, Hjælme? Nå – de plejer ellers at have styr på sagerne der og jeg kan jo bare hente den på et senere tidpunkt. Til gengæld hev jeg så Svend Åge Madsens seneste med under armen – “Manden der opdagede at han ikke eksisterede”, som jeg er spændt på at læse.

Så var jeg til Poetry Slam i Studenterhuset i Århus i Onsdags – hvilket var rigtig godt. JeppeManden der opdagede O og Michael Persson fra Poetklub Århus, der styrer slagets gang, er en oplevelse i sig selv at se. Det samme gælder nu i øvrigt den fortjente vinder, Johannes, der jo er et kendt ansigt på slam-scenen, og som er hammer dygtig! I samme sammenhæng fik jeg af Mikkel Grøn overrakt en lyrik-CD, som jeg inden længe vil anmelde på MetrOrd.

Nu vil jeg skrive en novelle…

Smuk smuk bog… elskede elskede

KrabatForfatter: Kenneth Krabat

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Format: Digtsamling, 95 sider, ill.

Udgivelsesår: 2003

ISBN: 87-595-2050-7

Hvordan skal man begive sig af med at beskrive kærligheden? Hvordan skal man overhovedet overskue alle de aspekter, der er indeholdt i dette begreb: elskov, savn, håb, varme, had, ligegyldighed, afstand, drømme, tab, nærhed, optur, sygdom, vane, kulde, sex, jalousi – det sublime og det sataniske, mani og muse, alt hvad vi ønsker og alt hvad vi aldrig får? Dette umulige projekt kaster Kenneth Krabat sig over i sin fantastiske digtsamling elskede elskede fra 2003. Læs resten

Selvkritik og begrænsningens kunst

Lad mig sige det med det samme; Digtsamlingen Solkælderen har ikke meget at byde på ud over et ganske pænt forsidebillede, som i øvrigt er udført af forfatteren selv. Samlingen er et godt eksempel på det, man kunne kalde dagbogsskriveri, der burde være forblevet i skrivebordsskuffen – eller i det mindste kun burde omdeles til familie og nære venner. Hvad offentligheden skal med disse digte, kan jeg virkelig ikke se.

Læs hele min seneste anmeldelse på MetrOrd.

 

 

PS: Som det kan ses af nedenstående indlæg får jeg skam også selv kritik 🙂

12 patroner i en seksløber

Så kom der sørme svar fra Borgen på min digtsamling Barberblads hologrammer. Det er absolut ikke et standard svar. Jeg har fået hele to siders redaktørudtalelse, med både positive og negative kommentarer. Uheldigvis er der mest vægt på sidstnævnte, og Borgen vil derfor ikke udgive samlingen. Surt – men fedt at få en sådan kritik.

Redaktøren mener at 15 ud af de 40 digte er: “…digte man som tidskriftredaktør med glæde ville trykke, mens der til gengæld ikke er stof til en samling.” Så er det jeg tænker; hvis en given redaktør skal falde 100% for 100% af de digte man har i en samling, før der kan blive tale om en udgivelse – så er det sgu det samme som at putte 12 patroner i en seksløber – det er umuligt! Gad vide hvor mange procent redaktøren skal kunne lide, for at udgive shittet?

Jeg citerer lidt fra udtalelesen:

Det er ubestrideligt, at der er talent på færde hos Brian Petersen. Men talentet bruges lidt for ujævnt, og så bruges det faktisk også til for lidt. Altså B.P. kan virkelig nogle ting, men han gør for lidt med det, han kan…Manuskriptet er sprængfyldt med attitude, og det er både en styrke og en svaghed her.

Attituden er en styrke, når den, for nu at citere B.P. selv, fungerer som “gaslikør” på det sprogbål, som han langt hen formår at holde i gang…

De bedste af manuskriptets digte har sproglig kraft, præcision og plasticitet. Det er digte, hvor det fx med sikre billedmæssige greb lykkes fysisk at gestalte en psykisk situation. Eller det er digte, der fx gennem systematiske gentagelser vover at behandle dødstemaet med en nøgen enkelthed, hvis patos man derfor godtager. Der er i det hele taget i mange af digtene en mørk-romantisk grundtone, som i det udmærkede patosfyldte digt “Mørkemænd”, der kunne være skrevet med en Nick Cave i ørerne.

Osv. osv. Flere af digtene analyseres grundigt på både godt og ondt. Som sagt er det virkelig rart at få en sådan analyse tilsendt – men hvordan dælen rammer man en redaktør, der falder for alt man skriver? Når først man konstaterer at kavliteten er som den skal være, så er poesi jo efterfølgende en smagssag – en subjektiv vurdering af det enkelte digt. jeg har aldrig læst en digtsamling, hvor jeg elsker hvert eneste digt…

Nåmen tak og ØV – og forhåbentlig tager det andet forlag jeg har sendt samlinge til imod den til udgivelse!