Børnerim: Pigen der sang en sang

Pigen der sang en sang

I byen på landet,
i huset, ved søen,
i dalen, ved skoven,
på marken, engang

Der sad der en pige
i stuen, ved gangen,
på stolen, ved bordet,
og sang på en sang

Og sangen var skrevet
i bogen, i hånden,
på pigen, i stolen,
i stue, ved gang

I byen på landet,
i huset, ved søen,
i dalen, ved skoven,
på marken engang

Børnerim: 10.000 lopper

10.000 lopper

En lille familie på 10.000 lopperflea
gik tur på en hund for at finde lidt mad
Men lopperne bider så hunden den hopper
og vælter sin ejer der står i et bad

Nu ejeren falder så fliserne revner
og sprækkerne vækker en sovende bjørn
Så bjørnen den brøler og gnider sin pande
men brølet gir chok til en flyvende ørn

I kloen har ørnen en nyfanget støvle
som den og familien skal spise et sted
Så taber den støvlen som lander i midten
af fem dromedarer og én enkelt ged

De løber forskrækket til øst og til vest
men geden den rammer en rullende ko
som falder fra klippen i hodet på ørnen
der før tabte støvlen helt ud af sin klo

Så ørnen den styrter helt oppe fra luften
og rammer tilfældigvis bjørnen fra før
der nu er så træt af forstyrrende gæster
at den straks går hjem og låser sin dør

Nu bjørnen er væk lapper ejeren fliser
Det’ ham som der havde den hoppende hund
Mens hunden den ligger i hjørnet og fiser
og tager sig endnu en lur for en stund

Da hunden nu sover, kan lopperne feste
og loppemor henter et kæmpestort fad
Se det var historien om 10.000 lopper
der godt ville have en god portion mad

Børnerim: Peter har en kæmpe taske

Man er vel blevet far 🙂

Peter har en kæmpe taskeeel_sketch

Peter har en kæmpe taske
som er fyldt med stegte ål
Tasken solgte han til Aske
for en gummistøvlesål

Sålen bytted han til duer
som ku lægge kæmpeæg
Solgte æg til alle fruer
for en håndfuld overskæg

Skægget fletted han til trøjer
fik for dem en grim kasket
samt en masse sjove løjer
fik for dem en rumraket

Fløj til mars med femten kendte
sidder nu og laver bål
Ingen ved hvad der mon hændte
med kasket og stegte ål