Ganske som om det ikke var hændt, skulle man mene, hvis da ikke hukommelsens bitre tråde, pludseligt prikkede sin krumme hånd på hjernebarken og Guds anklagende finger pegede på panden: “Ve dig din usle synder – at ikke komme sin pagt i hu, skal ikke blot koste fårene livet, men inden da også gøre dem fårede at beskue“, lød en røst i mit øre ganske kort efter den prikkende hånd og pegende finger.
Var der ikke noget med nogle adopterede ord ovre hos Dyveke – ord som skulle bruges en gang i ugen på bloggen? Joe – det tror jeg nok der var. Men hvornår er det lige man skal bruge ord som Sprok-mester, Hallunk, Skabilk og Dadle – som er mine adoptionsord? Jeg ved det ikke, men nu må jeg se om jeg kan få dem flettet ind i en eller anden sammenhæng 🙂
Filed under: Kultur, Litteratur | Tagged: Ordadoption | 2 Comments »