Ny hjemmeside

Så er min nye hjemmeside oppe at køre. Den mangler stadigt noget finpudsning hist og her – men det kommer han af vejen. Jeg har valgt at lave en hjemmeside som konsekvens af, at bloggen her, får færre og færre kommentarer og den største reele forskel på en blog og en hjemmeside er efter min mening muligheden for at kommentere på indlæggende. Det betyder også at jeg fra nu af ikke poster nyheder her på bloggen – disse vil være at finde på hjemmesiden. På sigt regner jeg med, at der kommer et forum på hjemmesiden, hvor man kan kommentere på indlæg.

Tak til alle læsere af min blog, og tak for alle kommentarer i tidens løb. Jeg håber I har lyst til at følge med på hjemmesiden – og hvis I brænder inde med en kommentar I bare MÅ af med, så se under kontakt/booking. Jeg håber også, at alle jer, der linker til min blog, vil ændre jeres link til den nye adresse 🙂

Tjek hjemmesiden ud her og fortæl mig meget gerne hvad I mener: http://bpo-forfatter.dk

Interview i Figenbladet

Jeg blev for nyligt interviewet i Figenbladet, som er et blad for studerende ved Teologisk Fakultet, Århus Universitet. Interviewet er et “hvad-kan-man-blive” et af slagsen, men jeg fik også sneget lidt reklame for mit forfatterskab ind i samtalen.

Interviewet kan læses her: interview-figenbladet

Hele bladet kan læses her: Figenbladet nr. 39, 2009

Interview i Jyske Vestkysten

Jyske Vestkysten interviewede mig for nyligt i forbindelse med udgivelsen af min novellesamling, Himmelhotellerne.

Du kan læse interviewet her: Jyske Vestkysten – Interview

Fjæsbog dræber blogsene…

…det har jeg i hvert fald på fornemmelsen. Jeg tror langt den meste dagligdags online-kommunikation er blevet overtaget af facebook, mens diverse blogs – herunder min – får færre og færre læsere. Facebook er jo ikke bare venneopdateringer og deslige. Rigtigt mange – inklusive mig selv – har grupper på Facebook, som omhandler de samme ting, som ellers hidtil kun har været at læse på blogsene.

Som konsekvens har jeg valgt at nedlægge min blog inden for overskuelig fremtid – jeg ved dog ikke helt præcist hvornår det bliver. I stedet for vil jeg lave en mere traditionel hjemmeside, hvor diverse faktuelle ting om mig og mine udgivelser, kan læses. Kombineret med min gruppe på Facebook, tror jeg det er den bedste løsning for mig.

Så snart jeg har en hjemmeside oppe at køre, vil jeg naturligvis linke til den her og der og allevegne, samt skrive en mere proper afskedssalut for bloggen 🙂

Foromtale på Himmelhotellerne

Der findes forskellige muligheder online, for at generere noget synlighed og omtale på hvad end man nu sidder og beskæftiger sig med. Der kræves naturligvis at man har noget relevant/interessant at fortælle – og at man ligedes får dette fortalt på en ordentlig måde. Fx er det en dårlig ide, at skrive en tekst, der er en decideret reklame og som roser dit produkt i skyhøje vedninger. En sober tekst har gode muligheder for at blive publiceret rundt omkring.

Jeg har benyttet mig af disse muligheder til at kreere noget foromtale på min kommende bog, Himmelhotellerne. P.t. har det resulteret i omtaler følgende steder:

UPDATE 23/2: Landet Rundt

UPDATE 20/2: Jyllands Forfattere – se under Sidste nyt

Publicer

Flix

Presswire

Pressbox

Herald – se under borgerjournalistik

Der findes i øvrigt et hav af steder man kan publicere sine artikler/pressemeddelelser på fx engelsk og tysk – hvis det skulle være relevant for nogen 🙂

Nyhedsbrev fra Forlaget DarkLights

hoved_forsiden

Du kan nu læse seneste nyhedsbrev fra Forlaget DarkLights online. Følg linket her, og læs bl.a. om min nye bog, Himmelhotellerne: Nyhedsbrev Forlaget DarkLights.

Udgivelsesdato fastsat

forside-himmelhotellerne-thumbSå er det omsider lykkedes at få fastsat en dato for udgivelsen af Himmelhotellerne. Det bliver den 27. marts – og alle bedes på dagen, eller allerede nu – drøne ned i deres lokale boghandel og bestille et eksemplar 🙂