Smuk smuk bog… elskede elskede

Forfatter: Kenneth Krabat

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Format: Digtsamling, 95 sider, ill.

Udgivelsesår: 2003

ISBN: 87-595-2050-7

Hvordan skal man begive sig af med at beskrive kærligheden? Hvordan skal man overhovedet overskue alle de aspekter, der er indeholdt i dette begreb: elskov, savn, håb, varme, had, ligegyldighed, afstand, drømme, tab, nærhed, optur, sygdom, vane, kulde, sex, jalousi – det sublime og det sataniske, mani og muse, alt hvad vi ønsker og alt hvad vi aldrig får? Dette umulige projekt kaster Kenneth Krabat sig over i sin fantastiske digtsamling elskede elskede fra 2003.

En rundtur på nettet fortæller mig, at elskede elskede fik ret så dårlige anmeldelser da den udkom – og jeg fatter det simpelthen ikke! Da jeg fik samlingen ind af døren, ville jeg lige læse de første sætninger – ligesom fornemme hvad det var, jeg havde investeret i. 1½ time efter havde jeg læst det hele, og er nu i gang med tredje gennemlæsning. Det er en meget, meget smukt og utroligt gennemtænkt digtsamling Krabat her har vagt til live. Jeg fanges lige der, hvor fortvivlelsen banker og usikkerheden råder og føres ud på den anden side og tilbage igen. Jeg tror ikke jeg endnu ved, hvor samlingen skal smide mig hen – men det vigtigste er, at den formår at kaste mig rundt!

Livet som metafor for… livet?
Vi kastes fra begyndelsen ud i det 11 sider lange digt, elskede elskede. Hvad er essensen her? Det er naturligvis kærligheden det handler om. Det der gør digtet så godt, er måden hvorpå Krabat formår at sætte ord på de ting vi godt ved, de ting vi alle kender og selv har oplevet eller tænkt. Hvad er kærligheden da for os moderne mennesker, andet end en drøm, der skabtes i romantikken, dårlige film vi alligevel brækker os over, og noveller med betegnelsen triviallitteratur? Her følger udpluk fra digtet:

***

det ér egentligt så underligt
at skulle se kærligheden som ideal
når man altid har været vant til
  at falde ind i kærligheden
  på et værtshus klokken 02 om morgenen
  gi hinanden afknækkede syrengrene i en park to timer senere
  kigge på stjerner fra obskure højdedrag i storbyen
     svæve hjemad som et airhead
        efter første møde
og efterfølgende
lære hinanden at kende gennem en os af hormoner og tillærte reflekser
mens man
  hænger i timevis over kaffekopper med kolde kaffepøle
     eller det der er værre
     forsøger at deles om hverdagens timer så godt det nu kan lade sig gøre
  piver til vennerne når det ikke går så godt

***

(senere i digtet sidder du og kæresten på en bænk ved vandet)

***

og stirre roligt på det elskende par tre bænker længere henne
og nu stryger hun ham over hofterne og han hende over ryggen
begge på den særegne måde
  der fortæller at blidheden har taget bo et øjeblik
     der næppe levner plads til at ånde
og man ved at lige om lidt
  lige om lidt falder de begge to ned af bænken og går i stykker

***

(og du ved, at sådan gjorde du også engang – men ikke mere)

Og digtet følges op af digtet åremål, hvor bøger og skrifter og tegneserier i umådelige bunker, gør det ud for det levede liv og minder om hvad der var, og der er ikke plads til alle bøgerne, og der må ryddes op på reolerne – for som digtet afsluttes:

***

…en ganske bestemt episode 13 år tilbage
kan jeg genkalde mig ved blot at kigge på
denne lille bly-og-tin-figur jeg holder i min hånd
en lille faun med spidse ører
en lille barnebuttet evigung mandsling
  der sidder og omklamrer kloden
  uden på nogen måde at kunne dække det hele
  men han holder fast!

Hvordan siger man uigenkaldeligt farvel?
Hvordan siger man overhovedet
farvel?

***

Omtalte faun pryder i øvrigt også forsiden på samlingen, blandt andet sammen med en bogreol som beskrives i digtet da jeg byggede reolen. Krabat bygger sin egen bogreol. Det er stort arbejde, for den skal være helt perfekt og det hele skal laves i hånden, uden skruer og søm. Men det er svært er det. Der skal laves mange tegninger. Det skal tænkes igennem. Der er mange bøger der skal bæres – tænk hvis det hele pludseligt braser sammen…

***

og nu jeg ér i gang med at gøre det så godt
skal reolen ikke sidde fast på væggen
  for dén har jeg lige spartlet tapetseret og malet
  nej
  min nye reol skal svæve frit
  vægtløst udspændt mellem gulv og loft
  glatløst glidende på glatpolerede rundstokke
og der skal ikke være noget metal i den
så alting skal samles med trædyvler
fordi trædyvler
ja
det ved jeg virkelig ikke
  men det skal den

***

Der bores og limes og samles og snedkereres og fortælles om projektet over otte sider, men reolen kommer ikke op at stå – men det løser sig nok, og indtil da:

***

og der ér jo stadigt gratisbiblioteker her i kommunen
så jeg ikke behøver at pakke mine bøger ud

og vi levede da for helvede i tusindvis af år
  uden den mur af bøger
  der nu omkranser og indhegner vores kultur
og jeg har selv levet forstemmende godt ganske længe
  uden
  mine 2000 bøger
  lige ved hånden

og det kan jo også være
  jeg snart skal flytte igen
  om et år
  eller to eller tre år
  hvem ved?
det må man da håbe
  så jeg
  har noget at få dagene til at gå med
     så jeg
     har noget at få dagene til at gå med
        så jeg
        har noget at få dagene til at gå med

***

Ja – det er vanskeligt at bygge en sådan reol og den bliver sikkert aldrig færdig, især fordi den ikke bygges af en ekspert, men også fordi det måske ikke kan betale sig at bygge den så godt, hvis den nu alligevel ikke kommer op at stå, eller skal flyttes om et øjeblik igen.

Kærligheden er en bogreol!

Jeg ved ganske enkelt ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal afslutte denne anmeldelse. Som nævnt synes jeg elskede elskede er fantastisk – og den er klog og der er meget at slå ned på, fordi det hele er godt (fx også det gennemgånde digt COPVS REGIVS, der nærmest bliver et mantra hvor hvert vers har fire sætninger. Sætning to og fire lyder hver gang: 2, krigsbørnene løber hjemmefra, 4, krigsbørnene kommer hjem).

Hvis du på nogen måde kan skaffe samlingen – så gør det. Jeg ved Krabat har opkøbt de sidste af slagsen fra forlaget, men måske han endnu har nogle liggende. Tjek hans blog, hvor samlingen sælges for 50 kroner er det vist.

Citater fra samlingen er brugt efter princippet om copyleft. Værk: Kenneth Krabat, elskede elskede. Udgiver: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2003. Må ikke bruges i kommercielt øjemed, og må kun udprintes til papir efter CopyDans regler om honorering af ophav ved massekopiering. Citeret af Brian Petersen/Brian Storm.